” -Med sin personlighed, initiativ og ikke mindst store faglige interesse, har Andi ved møder og daglige diskussioner, involveret sig i virksomhedens opgaver og har givet et betydeligt positivt aftryk på fælles projekter og virksomhedens problemstillinger.
Andi har været en god kollega til glæde og inspiration for hele virksomheden, og har ydet en særdeles selvstændig og ansvarlig indsats. Han har udvist stor vilje og evne til at sætte sig ind i nyt stof, og har effektivt løst opgaver uden at gå på kompromis med det faglige niveau.
Jeg kan hermed give Andi mine bedste og varmeste anbefalinger, og ønsker ham held og lykke i sit videre karriereforløb.”